Logo af Stefano Caruso

Lær Ninja’ernes rigtige kampkunst

Dette er holdet for de unge tweens og teenagere og indeholder nogle flere aspekter af ninja-træningen end Ninja Kids holdet. Dette hold vil være mere udfordrende. På holdet lærer du rigtige ninja-teknikker såvel som teknikker fra de traditionelle japanske kampmetoder. Eleverne indøver og studere forskellige martial art skills på den traditionelle måde via kata (forudarrangerede former). Disse former danner grundlag for at klargøre kroppen og sindet til at kunne kæmpe. Eleverne lærer hvordan de indøvede former kan bruges i en moderne setting og gør dem i stand til at bevæge sig og kæmpe effektivt med forskellige våben også.

Baggrund:
Holdet udspringer ud af ønsket om at give børn nogle enestående livsfærdigheder og værdier, en god fysik samt nogle enestående kampkunstegenskaber. Alt sammen via sikre og traditionelle metoder fra den Japanske martial art Bujinkan.


Selvforsvar
er meget mere end det at kunne slås og klare sig godt i kamp. Det handler først og fremmest om et korrekt mindset. Et mindset som gør at eleven forstår at det bedste selvforsvar er at undgå kamp. Man lærer at være opmærksom, opføre sig ordentligt og undgå kamp. Skulle kamp pudselig opstå som et overfald eller en uundgåelig situation kommer de fysiske skills i spil. Her lærer eleverne en omfattende mængde autentiske ninja-metoder så som faldteknik, rullefald, spring, gang- og løbeteknik og teknikker til at undvige angreb, slag og spark. Målet her er stadig ikke at kæmpe, men at flygte og undgå farlige angreb. Sidste udvej vil være hvis man ikke kan flygte, så må man kæmpe og benytte de indlærte metoder.

Forberedelse til den rigtige voksne ninja-træning
Træningen vil forberede de unge på den træning, der foregår på voksenholdet. Det gør den gennem ved at lære de unge slag, spark, låse, kast og hele tiden at være i korrekt afstand. Alt dette trænes sammen med en opmærksomhed omkring forskellige traditionelle våben som stave, sværd, reb og kasteskyts.

Ninja Warrior- eleverne lærer følgende:

  • Junan Taiso: Ninja-metoder til at blive fleksible, stærke, udholdende og spændstige.
  • Kamae: Effektive stillinger der bruges i selvforsvar og nærkamp.
  • Sanshin no kata (5 grundlæggende bevægemønstre for ninja-eleven) :
    • Te sabaki (Teknikker gjort med hænderne og armene
    • Tai sabaki (Kroppens bevægelser)
    • Ashi sabaki (Benarbejdet)
  • Taihenjutsu: Ninja-agility-træning: Spring, faldtræning, rullefald og tumbling.
  • Daken Taijutsu (Slag og Spark).
  • Kihon Happo no Kata (8 basis teknikker for ninja-eleven, som indeholder slag, spark, kast og led-låse).
  • Hanbo jutsu no Kihon (Grundlæggende teknikker med 3 fods stav).
  • Ken jutsu no Kihon (Grundlæggende sværdteknikker).
  • Ninjutsu selvforsvarsteknikker.
  • Ninja-klatre- og kravleteknikker
  • Ninja-opmærksomhedsøvelser.
  • Ninjutsu filosofi.
  • Japansk sprog.

Fordele ved Ninja Warrior-træningen:

  • Du bliver bedre til at undgå voldelige personer og episoder.
  • Du bliver stærkere, mere mobil, spændstig og smidig.
  • Du får mere selvtillid og selvværd.
  • Du indlærer effektive responsmekanismer for slag, spark, kast og låse samt korekt distance for disse)
  • Du får bedre lederevner.
  • Du begynder at få erfaring med nogle af de traditionelle japanske våben.
  • Den evne til fokus og koncentration bliver bedre.
  • Du får bedre motorik og styr på din krop.
  • Du får bedre selvkontrol.
  • Din evne til at samarbejde med andre bliver bedre.
  • Du bliver bedre til at træffe hurtige beslutninger.
  • Du får trænet din gavmildhed og hjælpsomhed overfor andre.
  • Du får nye gode venner.

Træningstider

Søndage kl. 10-11
Torsdage kl. 17-18

Holdstart: Januar og August

Dojo adresse:

Bujinkan Denmark Kuki Taisho Dojo
Bernhard Bangs Allé 19
2000 Frederiksberg

Priser:

  • 1.750,- pr. sæson: (2 sæsoner: januar-juni og august-december).
  • 3.100,- (Hvis man betaler for et helt år forud).
  • Søskenderabat: Hvis flere børn der har bopæl på samme adresse er tilmeldt så giver vi en rabat på 500,- pr. sæson udover det første barn.
  • 800,- (pr sæson) hvis du starter så der er mindre end 3 mdr. tilbage at sæsonen.

Tilmelding:

Skriv til os på bujin@bujin.dk for at melde dit barn til.
Vi skal bruge navn, telefonnummer, fødselsdato, e-mail og telefonnummer på mor, far eller værge.

Overfør beløb til vores konto: 1551 0003496430
(Skriv barnets “navn + NW” på overførslen. (NW står for Ninja Warriors)

Underviser på Ninja Warriors:

Stefano Caruso
Stefano er 38 år, familiefar med 2 børn og arbejder til daglig med design. Han har trænet kampkunst siden 2005 år og opnået graden 13. dan i Bujinkan.
Han er i Japan årligt på træning og er en del af Bujinkan Denmark Kuki Taisho Dojo’s underviser-team.

Erlend S. Røland
Erlend er familiefar med 1 barn. Han har trænet i dojo’en flittigt og har opnået graden 5. dan.
Til daglig arbejder han på en skole for børn, der har særlige behov.