Hvad er Bujinkan


Hatsumi SenseiHvad er BUJINKAN?    –   What is Bujinkan? (english)

BUJINKAN (武神館) er en over 900 år gammel japansk kamp- og overlevelseskunst. Vores Soke (Stormester), Dr. Masaaki Hatsumi, er den 34. i en ubrudt række af dokumenterede stormestre for de kampkunsttraditioner, der i dag er samlet under navnet BUJINKAN BUDO TAIJUTSU.

Målet med træningen er for de flestes vedkommende at lære effektive metoder til at kunne forsvare sig selv og andre fysisk, men også mentalt og åndeligt. En af de rigtig gode effekter af træningen er at man bliver mere harmonisk og erfarer hvor vigtigt det er at opføre sig etisk og moralsk rigtigt.

BUJINKAN BUDO TAIJUTSU er en af de få gamle kampkunster, der ikke er blevet moderniseret med konkurrencer, vægtklasser og sikkerhedsudstyr. Dette afspejler træningen, som konstant tilpasses ændringer i påklædning, våben og andre relevante faktorer. Essensen i de fysiske og filosofiske principper er dog overleveret uændret gennem historien.

BUJINKAN BUDO TAIJUTSU trænes i dag i hele verden, og der findes omkring 14 danske dojo’er (klubber) spredt over hele landet.

 

Hvad får du ud af træningen?


Klik her og se hvad du får ud af træningen!

 

Et internationale netværk af BUJINKAN DOJO’er (klubber) giver med tiden venskaber overalt på kloden, som knyttes under træningen i andre lande og når udøvere fra andre lande kommer til Danmark.

 

 

 

Hvordan træner vi?

De første mange år af ens træning er af meget fysisk karakter. Det er her grundlaget for hvordan man skal bruge sin krop i en selvforsvars- og kampsituation indlæres. Man træner alle former for fysisk kamp med og uden våben, mod en til flere modstandere og i forskellige fysiske omgivelser. Med alderen bliver træningen mere mental og åndelig. Dette er en naturlig udvikling. Man kan kun nå til et vist punkt rent fysisk, men virkelig effektiv selvforsvar betinger at man også får udviklet det mentale og åndelige plan. Som kriger er man dog nødt til at starte med de fysiske teknikker.

 

10603591_697383053671215_5093370934436618156_n

1

10672430_697383087004545_8121707713937900428_n

2

544917_697383100337877_5811467223281118741_n

3

1800278_697383050337882_4259353950388722636_n

4

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Bujinkans historie

Hattori

BUJINKAN BUDO TAIJUTSU ofte kaldet NINJUTSU indeholder ni ryu (skoler/stilarter), som hver har en lang historie bag sig. Den ældste ryu – Togakure Ryu Ninjutsu – er over 900 år gammel.

De ni ryu, som Bujinkan består af, er følgende:

  • Togakure ryu Ninpo Happo Hiken
  • Gyokko ryu Koshijutsu Happo Hiken
  • Kukishin ryu Taijutsu Happo Hiken
  • Shinden Fudo ryu Daken Taijutsu Happo Hiken
  • Gyokushin ryu Ninpo Happo Hiken
  • Gikan ryu Koppojutsu Happo Hiken
  • Koto ryu Koppojutsu Happo Hiken
  • Tagaki Yoshin ryu Jutaijutsu Happo Hiken
  • Kumogakure ryu Ninpo Happo Hiken

Hver ryu har sine specialiteter. Nogle kan fx. være specialiserede i en bestemt type våben.

Det er vores nuværende stormester Dr. Masaaki Hatsumi, som har grundlagt Bujinkan (De guddommelige krigeres hal) til ære og minde om hans stormester Takamatsu Toshitsugu.

 

Har du spørgsmål om indmeldelse og træningen, så kontakt os på bujin@bujin.dk.