Grader og gradueringer


badges

Hvordan er graderne?

I Bujinkan har vi forskellige grader som dels markeres via bæltefarven, og dels via det emblem, som sidder på giens venstre bryst.
I Bujinkan skelnes mellem dan og kyu-grader.

  • 10. kyu markeres med hvidt bælte.
  • 9. til 1. kyu markeres med grønt bælte (rødt for piger) og emblemet i figur 1 bæres på venstre bryst. Mærkets diameter er 9 cm (det samme gælder for dan-graderne). Kanten og tegnet er hvidt mens baggrunden er rød.
  • 1. til 4. dan markeres med sort bælte og emblemet er her sort med sort kant og baggrunden er rød. Du kan se forskel på dan-graderne på antallet af hvide stjerner over mærket, således at 1. dan ikke markeres med nogen stjerne, 2. dan har én stjerner, 3. dan har to stjerner og 4. dan har tre stjerner.
  • 5. til 9. dan markeres også med sort bælte men emblemet på brystet er noget anderledes. Kanten er i sølv og selve tegnet er i sort med en sølvkant rundt om. Baggrunden er rød. Ligesom før kan du se forskel på dan-graderne ved hjælp af de hvide stjerner, som sidder over mærket. 5. dan har ingen stjerne, 6. dan har én stjerne, 7. dan har to stjerner, 8. dan har tre stjerner og 9. dan har fire stjerner.
  • 10. dan og derover markeres ligeledes med sort bælte og emblemet på brystet er denne gang på orange baggrund hvor tegnet er grønt og kanten lyseblå. Du kan skelne mellem Chi, Sui, Ka, Fu, Ku-graderne via antallet af hvide stjerner over mærket. 10. dan har ingen stjerner, Chi-graden har en stjerne, Sui-graden har to stjerner, Ka-graden har tre stjerner, Fu-graden har fire stjerner og Ku-graden har fem stjerner. Chi- Sui, Ka, Fu og Ku kaldes i daglig tale for 11. – 15. dan.

For at bestille disse emblemer og stjerner skal du gå igennem din Shidoshi (dojo-ansvarlig). Kun emblemer og stjerner, som er bestilt via Hombu Dojo, er gyldige.

Kilde: Sanmyaku Nr. 3, årgang 1, februar 1994. Svensk udgave.

Er der et pensum til graduering?

I Bujinkan har vi ikke et gradueringspensum som man kender fra div. andre traditionelle stilarter. Det er frit fra dojo til dojo hvordan man graduerer. I vores dojo har vi valgt delvist af følge den model der bruges i Japan og dels lave en mere traditionel test. I Japan får du en grad ved at din lærer kommer hen og giver dig den. Ofte er dette en stor overraskelse, da det foregår ganske uformelt og normalt til en helt normal træning. Alle træninger er en vurdering af dig hvor din lærer lægger mærke til hvordan du opfører dig og træner i dojo’en, din disciplin, din hjælpsomhed og opmærksomhed på dine venner og detaljer.

I vores dojo holder vi derudover også formelle gradueringer, som bliver annonceret i forvejen. Her testes elevernes evne til at kunne udføre og implementere teknikkerne samt deres evne til at have ro på og klare sig under stress. Vi har ikke et pensum og eleverne ved aldrig præcis hvad de kommer ud for til gradueringen. på den måde kan man sige at vi tester som i livet. Du ved ikke hvad du præcis får brug for af skills i morgen.

 

Hvor tit er der graduering?

Ingen fast regel, men som udgangspunkt 2 gange årligt.