Hvad er Bujinkan
![]() |
Hvad er BUJINKAN BUDO TAIJUTSU?BUJINKAN BUDO TAIJUTSU er en over 900 år gammel japansk kampkunst. Vores Soke (Stormester), Dr. Masaaki Hatsumi, er den 34. i en ubrudt række af dokumenterede stormestre for de kampkunsttraditioner, der i dag er samlet under navnet BUJINKAN BUDO TAIJUTSU. Målet med træningen er for de flestes vedkommende at lære effektive metoder til at kunne forsvare sig selv og andre fysisk, men også mentalt og åndeligt. En af de rigtig gode effekter af træningen er at man bliver mere harmonisk og erfarer hvor vigtigt det er at opføre sig etisk og moralsk rigtigt. BUJINKAN BUDO TAIJUTSU er en af de få gamle kampkunster, der ikke er blevet moderniseret med konkurrencer, vægtklasser og sikkerhedsudstyr. Dette afspejler træningen, som konstant tilpasses ændringer i påklædning, våben og andre relevante faktorer. Essensen i de fysiske og filosofiske principper er dog overleveret uændret gennem historien. BUJINKAN BUDO TAIJUTSU trænes i dag i hele verden, og der findes omkring 14 danske dojo'er (klubber) spredt over hele landet. Prisen per måned er 200 kr. |
![]() |
Hvad får du ud af træningen?Ved at praktisere BUJINKAN BUDO TAIJUTSU lærer du først og fremmest effektive selvforsvarsmetoder gennem naturlige bevægelser og mental træning. Som udøver vil du kunne lære hele livet og udvikle dine evner til selvforsvar rent fysisk, men også på det mentale og åndelige plan. Du vil gennemgå en konstant personlig forandringsproces hvor du bliver konfronteret med dine svage og stærke sider. Du lærer dine grænser bedre at kende ved at blive udsat for udfordringer du ikke på forhånd ved hvordan du skal takle eller om du overhovedet kan takle dem. At lære menneskets natur og dit eget sind og krop at kende vil på det personlige plan udvikle dit selvværd og tilliden til dig selv. et internationale netværk af BUJINKAN DOJO'er (klubber) giver med tiden venskaber overalt på kloden, som knyttes under træningen i andre lande og når udøvere fra andre lande kommer til Danmark. |
![]() |
Hvordan træner vi?De første mange år af ens træning er af meget fysisk karakter. Det er her grundlaget for hvordan man skal bruge sin krop i en selvforsvarssituation indlæres. Man træner alle former for fysisk kamp med og uden våben, mod en til flere modstandere og i forskellige fysiske omgivelser. Med alderen bliver træningen mere mental og åndelig. Dette er en naturlig udvikling. Man kan kun nå til et vist punkt rent fysisk, men virkelig effektiv selvforsvar betinger at man også får udviklet det mentale og åndelige plan. Som kriger er man dog nødt til at starte med de fysiske teknikker. Har du spørgsmål om træningen, så kontakt os på bujin@bujin.dk |
![]() |
Bujinkans historieBUJINKAN BUDO TAIJUTSU ofte kaldet NINJUTSU indeholder ni ryu (skoler/stilarter), som hver har en lang historie bag sig. Den ældste ryu - Togakure Ryu Ninjutsu - er over 900 år gammel. De ni ryu, som Bujinkan består af, er følgende:
Hver ryu har sine specialiteter. Nogle kan fx. være specialiserede i en bestemt type våben. Det er vores nuværende stormester Dr. Masaaki Hatsumi, som har grundlagt Bujinkan (De guddommelige krigeres hal) til ære og minde om hans stormester Takamatsu Toshitsugu. |




