Alt om SKRID


skrid_logo_02  – Intensivt kursus i selvforsvar og nærkamp for kvinder

 

13626402_930448547081979_6669973099710089650_n

SKRID er et 22 timers intenssivt kursus i selvforsvar og nærkamp for kvinder. Det er bygget op som en weekend fuld weekend kl. 11-18 samt 4 opfølgningsgange i hverdagene. Du bliver klædt på med ekstremt effektive værktøjer til selvforsvar og nærkamp. Værktøjer, som giver dig en blanding af mental tryghed, udstråling af selvsikkerhed, som kommer indefra og gør at du ikke er et foretrukkent offer for en voldsforbryder. Du vil få indøvet super effektive og meget simple værktøjer til øjeblikkelig og effektiv standsning af en voldsforbryders overgreb på dig eller dine nærmeste. SKRID-kurset er bygget op omkring trygge rammer hvor der er tid til dig og hvor vi ser din udvikling som det vigtigste.

SELVFORSVAR: Dette er inden du kommer i kamp. Når først overfaldet er i gang er der ikke noget selvforsvar. Her hedder det kamp. Selvforsvar handler om hvad du gør for ikke at komme i nærkamp. Det handler om dit eget mindset, udstråling, måde at bruge din krop på, hvor du går og førdes, hvilke sikkerhedstjek du kører ol.

NÆRKAMP: Nærkamp er er når alt andet er slået fejl og du skal kæmpe med en eller flere modstandere for at genoprette din frihed. De metoder vi har opbygget her gør dig i stand til at beskytte DIG og hurtigt og effektivt at nedkæmpe en voldsforbryder. Det er ikke teknikker, men metoder og principper, som drilles ind sammen med et mindset som gør dig meget stærk.

SKRIDDu kan regne med at du gennem kurset vil blive bedre til at sætte grænser og sige fra, føle dig tryggere ved at færdes frit i samfundet, får mere selvsikkerhed og selvværd og frem for alt vil du blive markant bedre til at nedkæmpe og komme væk fra en voldsforbryder hvis alle andre muligheder er opbrugt.

Hvem kan deltage ?
Alle interesserede piger og kvinder. Kurset forudsætter ikke et forudgående kendskab til selvforsvar. Efterhånden som kurset forløber, vil intensiteten og træningskravet øges i takt med holdets udvikling, dog altid med plads til et smil på læben.
Da principperne kommer fra den japanske kamp- og overlevelsestradition Bujinkan/ninjutsu som indeholder metoder til selvforsvar når man selv er den fysisk svageste, behøver du altså ikke være stor, stærk, ung eller hurtig.

Grundlæggerne
Kurset er udarbejdet af Michael Schjerling, Susanne Husted, Philipp Pihl og Joakim Kroman fra Bujinkan Kuki Taisho Dojo. De har mellem 12 og 28 års erfaring i nærkamp, selvforsvar og personbeskyttelse.

Instruktører: Philipp Pihl & Erlend Røland
(se mere på siden under Undervisere). Se desuden videoklip med Susanne fra TV-2 News her og Aftenshowet her

Træningen er opdelt i tre områder:

Fysisk selvforsvar

Vi fokuserer på nogle få simple teknikker, der kan anvendes til forsvar. Teknikkerne drager nytte af angreb mod svage steder på modstanderen og andre kneb, som giver en fordel mod en fysisk stærkere modstander. Derudover træner vi faldteknikker, der øger din kropsforståelse samt viser dig hvilke bevægelsesmuligheder du har. Faldteknikker er desuden anvendelige i tilfælde af du mister balancen, vælter på cyklen eller bliver skubbet.

Mental styrke

Selvforsvar handler ikke kun om fysiske teknikker men i høj grad også om det mentale. De to aspekter af træningen er tæt forbundet og påvirker gensidigt hinanden. En voldssituation vil i mange tilfælde kunne undgås helt, hvis man udstråler selvsikkerhed og ved hvilke signaler, der kan afsløre et angreb, før det sker. Derfor vil vi i træningen fokusere meget på holdning, psykologi og selvtillid. Vi håber derved på at kunne ændre dine egne forestillinger om “hvad kan jeg?”.

Virkelighedstro træning

Virkelighedstro træning er efterligninger af ubehagelige situationer, som du kan risikere at komme ud for. Vi vil benytte virkelighedstro træning til at afprøve de forskellige selvforsvarsteknikker og -principper i mere realistiske situationer. Formålet er at forbedre din situationsfornemmelse og forøge dine handlemuligheder. Vi bruger beskyttelsesudstyr for at give dig mulighed for at slå fra dig uden at nogen kommer til skade. Det vil være med til at rykke nogle af dine grænser, mens vi selvfølgelig stadig sørger for, at du ikke får en ubehagelig oplevelse ud af det.

Praktiske oplysninger
Tid: Tid: Træningen finder sted weekenden 16-17 september 2017 kl. 11-18
Næste hold starter 16-17. september 2017
Sted: Hos Move2Peak, Bernhard Bangs Allé 23, 2000 Frederiksberg
Pris: 3.395 kr. for hele kurset.

OBS!!!       Lige nu kan du tilmelde dig for kun 2.450,- for hele kurset!

Tilmelding sker ved at indbetale beløbet på Danske Bank 1551 / 0003496430. Du bedes angive fornavn og efternavn ved indbetalingen samt sende en mail til nedenstående mail med navn, efternavn, adresse og e-mail.

Du kan træne i selvvalgt tøj, og træningen foregår i en afslappet og venlig atmosfære.

Hvad siger kurssisterne om SKRID?

hvad-siger-kurssisterne-skrid

Hvad siger kurssisterne om SKRID?

Øvrige spørgsmål kan rettes til impact@bujin.dk

Slutbemærkninger:
Kurset er et tiltag under Bujinkan Kuki Taisho Dojo. Dojo’en har eksisteret siden 1992 og bygger på en over 1000 år gammel kampforståelse. Vi træner hver tirsdag, torsdag og lørdag, og træningen er åben for både mænd og kvinder.

Bonus!
Som kursist på SKRID kan du frit deltage på Bujinkan Kuki Taisho Dojos øvrige træninger i hele perioden.

 

join-on-fb-skrid